Vi forlod Danmark 1. Februar kl. 06 og via en mellemlanding i Frankfurt endte vi i Ambuja samme aften kl. 18.
Ved ankomsten blev vi mødt af et seriøst krydsforhør fra myndighederne, men vi blev da lukket ind i landet...
I Ambuja overnattede vi på et kirkeligt Gasthouse – en slags kloster bestyret af nonner.
Efter en køretur gennem nogle mørke og uhyggelige gader kom vi i sikkerhed bag store jernporte og stedet var forholdsvist luksuriøst med aircondition. En opfindelse som jeg i den grad savner her i Nigeria!
Over middag blev vi kørt til lufthavnen i Ambuja, hvorfra turen gik til det endelige mål
–Yola i Adamawa-staten.
I verdens mest uorganiserede lufthavn fik vi vores første møde med den afrikanske arbejdsmoral.
De ansatte i lufthavnen lå simpelthen og sov hen over bordene og to ud af tre lavede absolut ingenting. Den var ikke gået i Danmark! Men dette er egentligt et godt billede på nigerianernes syn på tid -No hurry in life :-)
Om aftenen d. 2. februar nåede vi så til Yola.
Yola er en såkaldt tvillingeby sammenhængende med Jimetra.
Man mener, at der bor omkring 1 million i Jimetra-Yola.
Man ved ikke med sikkerhed hvor mange der bor i Nigeria, men man gætter på omkring 200 mill. mennesker.
I Yolas lufthavn blev vi modtaget af Alex som står for volontørerne på Mbamba.
Han og hans kone, Mette, er begge teologer og har arbejdet som missionærer for Mission Afrika i Nigeria i halvandet år.
Alex er ved at oplærer Barken (lokal nigerianer) som fremover skal have ansvaret for volontørerne.
Mbamba
En halv times kørsel fra Yola ligger vores compound Mbamba. Der bor omkring 1000 mennesker i Mbamba som er et kristent samfund bygget op omkring præsteskolen.
Udover præsteskolen er her blandt andet en kvindeskole og en kostskole for børn.
Lige nu er her omkring 35-40 grader. Det skulle forestille at være forholdsvis koldt!
Til marts og april bliver der 45-50 grader –også om natten! Luftfugtigheden vil samtidig stige.
Regntiden kommer til Maj.
Vi har udsigt over savannen fra vores hus! Vildt lækkert! Her er grønnere end forventet med både træer og enkelte blomster.
Tøj
Kvinder i Nigeria (og dermed mig) skal gå med nederdel eller kjole som dækker knæene. Skuldrene skal også være dækket. Går man ikke tildækket på denne måde bliver man anset som værende ikke-kristen.
Det er vanvittigt varmt at være pakket ind på denne måde, men vi må jo selvfølgelig respektere kulturens spilleregler.
Ved ankomsten blev vi mødt af et seriøst krydsforhør fra myndighederne, men vi blev da lukket ind i landet...
I Ambuja overnattede vi på et kirkeligt Gasthouse – en slags kloster bestyret af nonner.
Efter en køretur gennem nogle mørke og uhyggelige gader kom vi i sikkerhed bag store jernporte og stedet var forholdsvist luksuriøst med aircondition. En opfindelse som jeg i den grad savner her i Nigeria!
Over middag blev vi kørt til lufthavnen i Ambuja, hvorfra turen gik til det endelige mål
–Yola i Adamawa-staten.
I verdens mest uorganiserede lufthavn fik vi vores første møde med den afrikanske arbejdsmoral.
De ansatte i lufthavnen lå simpelthen og sov hen over bordene og to ud af tre lavede absolut ingenting. Den var ikke gået i Danmark! Men dette er egentligt et godt billede på nigerianernes syn på tid -No hurry in life :-)
Om aftenen d. 2. februar nåede vi så til Yola.
Yola er en såkaldt tvillingeby sammenhængende med Jimetra.
Man mener, at der bor omkring 1 million i Jimetra-Yola.
Man ved ikke med sikkerhed hvor mange der bor i Nigeria, men man gætter på omkring 200 mill. mennesker.
I Yolas lufthavn blev vi modtaget af Alex som står for volontørerne på Mbamba.
Han og hans kone, Mette, er begge teologer og har arbejdet som missionærer for Mission Afrika i Nigeria i halvandet år.
Alex er ved at oplærer Barken (lokal nigerianer) som fremover skal have ansvaret for volontørerne.
Mbamba
En halv times kørsel fra Yola ligger vores compound Mbamba. Der bor omkring 1000 mennesker i Mbamba som er et kristent samfund bygget op omkring præsteskolen.
Udover præsteskolen er her blandt andet en kvindeskole og en kostskole for børn.
Lige nu er her omkring 35-40 grader. Det skulle forestille at være forholdsvis koldt!
Til marts og april bliver der 45-50 grader –også om natten! Luftfugtigheden vil samtidig stige.
Regntiden kommer til Maj.
Vi har udsigt over savannen fra vores hus! Vildt lækkert! Her er grønnere end forventet med både træer og enkelte blomster.
Tøj
Kvinder i Nigeria (og dermed mig) skal gå med nederdel eller kjole som dækker knæene. Skuldrene skal også være dækket. Går man ikke tildækket på denne måde bliver man anset som værende ikke-kristen.
Det er vanvittigt varmt at være pakket ind på denne måde, men vi må jo selvfølgelig respektere kulturens spilleregler.
Huset:
Vi bor 8 piger og 2 drenge i ”Fulani-huset”.
Tabita og jeg bor på et 2-mandsværelse med eget toilet og bad.
Drengene bor her kun fredag til mandag. Resten af tiden bor de i Numan, hvor de skal undervise på en håndværkerskole.
Huset er af beton fra gulv til loft og pga. hamaritanen (sand fra Sahara som ligger i luften) er der sand og støv over alt. Man skal lige vænne sig til, at lige meget hvor meget man gør rent, så er der lige beskidt.
Her er stort set aldrig strøm (nepa), som oftest kun et par timer om natten.
Vi har heldigvis en benzingenerator som vi tænder fra kl. 18-22.
Det værste ved ikke at have strøm er, at ventilatorerne står stille. Det bliver ikke koldt om natten og det er derfor rigtig svært at sove.
Når der ingen strøm er, er der heller ikke pumpekraft til vandet. Vi har derfor næsten ingen rendende vand det meste af tiden. På badeværelset er der en stor balge som opsamler vand når der er strøm.
Derfor må vi bade i en spand! Ikke let at skylle shampoo ud!
Vi har heldigvis et vandfilter så vi kan filtrere og drikke vandet.
Udenfor huset er der altid børn som venter på at vi kommer ud at lege. De kan få utrolig stor glæde over selv det mindste stykke legetøj. Der kommer en del drenge fra Mbamba Out som er en fattig landsby lige udenfor Mbamba. Disse drenge er lidt vilde så dem holder vi helst udenfor huset og underholder dem med freesbee, bolde osv.
Nabo-pigerne Melody og Destany (2 + 5år) kommer gerne ind og ligger puslespil mm.
Vi bor 8 piger og 2 drenge i ”Fulani-huset”.
Tabita og jeg bor på et 2-mandsværelse med eget toilet og bad.
Drengene bor her kun fredag til mandag. Resten af tiden bor de i Numan, hvor de skal undervise på en håndværkerskole.
Huset er af beton fra gulv til loft og pga. hamaritanen (sand fra Sahara som ligger i luften) er der sand og støv over alt. Man skal lige vænne sig til, at lige meget hvor meget man gør rent, så er der lige beskidt.
Her er stort set aldrig strøm (nepa), som oftest kun et par timer om natten.
Vi har heldigvis en benzingenerator som vi tænder fra kl. 18-22.
Det værste ved ikke at have strøm er, at ventilatorerne står stille. Det bliver ikke koldt om natten og det er derfor rigtig svært at sove.
Når der ingen strøm er, er der heller ikke pumpekraft til vandet. Vi har derfor næsten ingen rendende vand det meste af tiden. På badeværelset er der en stor balge som opsamler vand når der er strøm.
Derfor må vi bade i en spand! Ikke let at skylle shampoo ud!
Vi har heldigvis et vandfilter så vi kan filtrere og drikke vandet.
Udenfor huset er der altid børn som venter på at vi kommer ud at lege. De kan få utrolig stor glæde over selv det mindste stykke legetøj. Der kommer en del drenge fra Mbamba Out som er en fattig landsby lige udenfor Mbamba. Disse drenge er lidt vilde så dem holder vi helst udenfor huset og underholder dem med freesbee, bolde osv.
Nabo-pigerne Melody og Destany (2 + 5år) kommer gerne ind og ligger puslespil mm.
Sikkerhed:
Vi må ikke færdes udenfor Mbamba når det er mørkt. Der er for stor risiko for at blive røvet i mørket.
Vi skal færdes med lygter i mørket (indenfor compounden), da det er HELT mørkt og der er slanger, edderkopper og skorpioner.
Når det er lyst (ca. til kl.18) skal vi færdes med en lokal som kan ”passe på os” når vi er udenfor Mbamba.
Vi har 2 chauffører som tager med os hvorhen vi vil.
Bulus (også kaldet Bamse) er visevært / chauffør og er sammen med os en stor del af tiden.
Til april skal der være præsidentvalg i Nigeria og der er risiko for oprør mm i denne forbindelse.
I vores område vurderes det, at være sikkert nok, men for en sikkerhedsskyld skal vi alle være samlet på Mbamba i valgperioden, hvis det er nødvendigt at evakuere os til Cameroun.
Der er ekstra politi på gaden i optakt til valget, hvilket er meget betryggende selvom det er lidt ubehageligt at blive stoppet ved diverse tjekpoints.
Numan:
Den første uge i Nigeria er afsat til introduktion, hvor vi blandt andet skal lærer om kultur samt lære området og menneskene at kende.
Vi har været i Numan, hvor drengene skal bo. Vi fik at vide, at Tabita og jeg også skal bo der i en periode, da der er en lille lægeklinik og en lokal læge vi kan hjælpe.
Numan er den by hvor den nigerianske kirke blev grundlagt af den danske læge Niels Brønnum for snart 100år siden. Vi så den første kirke og besøgte danske Inge som underviser nigerianske undervisere.
Lidt udenfor Numan ligger en Spedalskheds-landsby som har eksisteret i mange år.
Vi var på besøg derude og så hvordan de boede i små lerhytter med stråtag. De er meget fattige og modtager gratis medicin mod tuberkulose og spedalskhed. Der er endda et lille rehabiliteringscenter (læs; skur med et skrivebord), hvor de lærer de spedalske som har mistet arme og ben, at begå sig med diverse redskaber.
Efter 8 måneders behandling er patienterne kureret for Spedalskhed.
Hvor end vi kommer (særligt i de mindre landsbyer og markeder) bliver der råbt ”Barturi” efter os. Det betyder ”hvid mand” og resultatet heraf er, at vi hurtigt er omringet af børn som gladelig poserer til billeder.
Man føler sig lidt som en kendt når alle kigger og vinker –meget sjovt, men sikkert belastende i længden.
Sprog:
De fleste taler engelsk da det læres i skolen, men børn og ældre taler kun stammesprog.
Det største stammesprog i området er Hausa. Vi har lært nogle enkelte ord som ”Sannu” = Goddag
samt Sayangima = På gensyn.
Deres engelsk kaldes for ”Broken English”, da det ikke er særlig korrekt og med hjemmelavede ord.
Accenten kan være lidt svær, men det går nu ganske fint.
Økonomi:
Den nigerianske valuta hedder Naira.
Man ved ikke præcis hvad de er værd, men 100 Naira svarer til cirka 3-4 Kroner.
Timelønnen hernede er oftest 100 Naira! En god dagsløn er 800-1000 Naira (altså 30-40kr).
Madvarer mm. er billigt hernede, men vi får oftest ”hvid mands pris” som er noget dyre.
Man betaler ikke skat i Nigeria, så en måde at udligne forskellen på rig og fattig er, at de rige og velklædte betaler mere for varerne end fattigt –egentligt smart nok!
Nigeria er egentligt et land rigt på olie og Nigeria ville have kunne reddet Afrika mange gange. Det er dog udlandet som køber retten til alt af værdi (særligt USA), og idet landet er meget korrupt (på trods af demokrati siden 1999), strømmer pengene ud af landet eller ender hos rigmænd.
Marked:
Vi har besøgt det lokale marked i Yola, hvilket var lidt af en oplevelse.
Desværre er det ikke tilladt at tage billeder på offentlige steder, så jeg har ikke så mange billeder derfra (det hemmelige politi vil konfiskere ens kamera, hvis det opdages).
På marked sælges hovedsageligt mad, stof og en smule tøj.
Hvis den danske fødevarerstyrrelse kom på besøg på marked i Nigeria ville de uddele verdens sureste smileys! Der sælges alverdens kød, alt fra ko-mave til tørrede fisk. Man kan dog umiddelbart ikke identificere kødet, da det står i bagende sol og er dækket af flere tusinde fluer!
Vi indtager derfor et minimum af kød –det er vist kun blevet til dåsetun og dåsepølser.
Alt den mad vi ikke gennemvarmer, såsom frugt og salat, skal vi ligge i blød i klor i 15 min. for at dræbe bakterier, orme, amøber og andet spændende.
Vi har været i kirke for første gang –det var godt nok anderledes end i Danmark.
Der var mange sange og orgelet var skiftet ud med trommer og elguitar. De synger gospel, danser og griner.
Det kunne den danske folkekirke (efter min mening) måske godt lære lidt af.
Vi har været på sejltur på floden ved Yola, hvor vi spiste den lokale kødret ”Suja”. Det smagte rigtig godt, men vi burde måske ikke have set kødet dækket af fluer inden tilberedningen…
Sejlturen var meget hyggelig og vi fik set lidt af naturen –i særdeleshed en sandedderkop på størrelse med Bornholm! AD!!
Den 9/2 var vi med Alex rundt på Mbamba, hvor de forskellige aftaler skulle på plads.
Vi mødtes med den lokale sygeplejerske Verah og aftalte, at vi tager med hende hver søndag, hvor hun tager ud i bushen og hjælper de lokale med medicin og behandling. Verah har derudover en lille klinik på Mbamba, hvor vi også skal hjælpe til. Verahs projekt bliver støttet økonomisk af Mission Afrika og vi volontører støtter hende også ved at købe medicin.
Verah virker til at være et utroligt omsorgsfuldt menneske og hun har adopteret tre små drenge fra en kvinde som var sindslidende. Den ene af drengene døde desværre som spæd. Hun har store forventninger til drengene (1+2år), som hun har døbt Moses og Martin Luther.
Efterfølgende mødtes vi med inspektøren for Fulani Centret. Fulanere er et muslimsk nomadefolk som vandre efter deres kvæg i store dele af Nigeria. Nogle fulanere vælger at konvertere til kristendommen, hvorved de bliver udstødte og risikere at blive slået ihjel. På Mbamba er der derfor bygget boliger og etableret en lille skole med 7 elever til dem. Her skal vi undervise i sundhed, forebyggelse og hygiejne i 2 x en time hver uge.
Fulanerne taler deres eget stammesprog, så vores undervisning skal først oversættes til hausa og derefter til fulani (på den måde får de kendskab til både engelsk og hausa).
Det er planen, at vi også skal undervise på præsteskolen og kvindeskolen, men pga. eksamener er der pause i undervisningen i en måned. Vi risikerer, at undervisningen også er aflyst i april pga. præsidentvalget, men vi krydser fingre for at skolerne forbliver åbne.
Vi har haft Teammøde med Alex og Barken og lagt program for de første 2 uger.
Vi skal have teammøde hver uge, hvor vores arbejde og fritid planlægges (vores team er kun Tabita og jeg).
Mandag til fredag i uge 7 + 8 skal vi bo i Numan, hvor vi skal bo i gæstehuset og hjælpe på lægeklinikken.
I weekenden skal vi være på Mbamba og søndag tager vi med Verah i bushen.
I uge 9 begynder vi undervisningen i Fulani Centret og vi begynder på forberedelsen af undervisningen til præsteskolen og kvindeskolen.
Vi må ikke færdes udenfor Mbamba når det er mørkt. Der er for stor risiko for at blive røvet i mørket.
Vi skal færdes med lygter i mørket (indenfor compounden), da det er HELT mørkt og der er slanger, edderkopper og skorpioner.
Når det er lyst (ca. til kl.18) skal vi færdes med en lokal som kan ”passe på os” når vi er udenfor Mbamba.
Vi har 2 chauffører som tager med os hvorhen vi vil.
Bulus (også kaldet Bamse) er visevært / chauffør og er sammen med os en stor del af tiden.
Til april skal der være præsidentvalg i Nigeria og der er risiko for oprør mm i denne forbindelse.
I vores område vurderes det, at være sikkert nok, men for en sikkerhedsskyld skal vi alle være samlet på Mbamba i valgperioden, hvis det er nødvendigt at evakuere os til Cameroun.
Der er ekstra politi på gaden i optakt til valget, hvilket er meget betryggende selvom det er lidt ubehageligt at blive stoppet ved diverse tjekpoints.
Numan:
Den første uge i Nigeria er afsat til introduktion, hvor vi blandt andet skal lærer om kultur samt lære området og menneskene at kende.
Vi har været i Numan, hvor drengene skal bo. Vi fik at vide, at Tabita og jeg også skal bo der i en periode, da der er en lille lægeklinik og en lokal læge vi kan hjælpe.
Numan er den by hvor den nigerianske kirke blev grundlagt af den danske læge Niels Brønnum for snart 100år siden. Vi så den første kirke og besøgte danske Inge som underviser nigerianske undervisere.
Lidt udenfor Numan ligger en Spedalskheds-landsby som har eksisteret i mange år.
Vi var på besøg derude og så hvordan de boede i små lerhytter med stråtag. De er meget fattige og modtager gratis medicin mod tuberkulose og spedalskhed. Der er endda et lille rehabiliteringscenter (læs; skur med et skrivebord), hvor de lærer de spedalske som har mistet arme og ben, at begå sig med diverse redskaber.
Efter 8 måneders behandling er patienterne kureret for Spedalskhed.
Hvor end vi kommer (særligt i de mindre landsbyer og markeder) bliver der råbt ”Barturi” efter os. Det betyder ”hvid mand” og resultatet heraf er, at vi hurtigt er omringet af børn som gladelig poserer til billeder.
Man føler sig lidt som en kendt når alle kigger og vinker –meget sjovt, men sikkert belastende i længden.
Sprog:
De fleste taler engelsk da det læres i skolen, men børn og ældre taler kun stammesprog.
Det største stammesprog i området er Hausa. Vi har lært nogle enkelte ord som ”Sannu” = Goddag
samt Sayangima = På gensyn.
Deres engelsk kaldes for ”Broken English”, da det ikke er særlig korrekt og med hjemmelavede ord.
Accenten kan være lidt svær, men det går nu ganske fint.
Økonomi:
Den nigerianske valuta hedder Naira.
Man ved ikke præcis hvad de er værd, men 100 Naira svarer til cirka 3-4 Kroner.
Timelønnen hernede er oftest 100 Naira! En god dagsløn er 800-1000 Naira (altså 30-40kr).
Madvarer mm. er billigt hernede, men vi får oftest ”hvid mands pris” som er noget dyre.
Man betaler ikke skat i Nigeria, så en måde at udligne forskellen på rig og fattig er, at de rige og velklædte betaler mere for varerne end fattigt –egentligt smart nok!
Nigeria er egentligt et land rigt på olie og Nigeria ville have kunne reddet Afrika mange gange. Det er dog udlandet som køber retten til alt af værdi (særligt USA), og idet landet er meget korrupt (på trods af demokrati siden 1999), strømmer pengene ud af landet eller ender hos rigmænd.
Marked:
Vi har besøgt det lokale marked i Yola, hvilket var lidt af en oplevelse.
Desværre er det ikke tilladt at tage billeder på offentlige steder, så jeg har ikke så mange billeder derfra (det hemmelige politi vil konfiskere ens kamera, hvis det opdages).
På marked sælges hovedsageligt mad, stof og en smule tøj.
Hvis den danske fødevarerstyrrelse kom på besøg på marked i Nigeria ville de uddele verdens sureste smileys! Der sælges alverdens kød, alt fra ko-mave til tørrede fisk. Man kan dog umiddelbart ikke identificere kødet, da det står i bagende sol og er dækket af flere tusinde fluer!
Vi indtager derfor et minimum af kød –det er vist kun blevet til dåsetun og dåsepølser.
Alt den mad vi ikke gennemvarmer, såsom frugt og salat, skal vi ligge i blød i klor i 15 min. for at dræbe bakterier, orme, amøber og andet spændende.
Vi har været i kirke for første gang –det var godt nok anderledes end i Danmark.
Der var mange sange og orgelet var skiftet ud med trommer og elguitar. De synger gospel, danser og griner.
Det kunne den danske folkekirke (efter min mening) måske godt lære lidt af.
Vi har været på sejltur på floden ved Yola, hvor vi spiste den lokale kødret ”Suja”. Det smagte rigtig godt, men vi burde måske ikke have set kødet dækket af fluer inden tilberedningen…
Sejlturen var meget hyggelig og vi fik set lidt af naturen –i særdeleshed en sandedderkop på størrelse med Bornholm! AD!!
Den 9/2 var vi med Alex rundt på Mbamba, hvor de forskellige aftaler skulle på plads.
Vi mødtes med den lokale sygeplejerske Verah og aftalte, at vi tager med hende hver søndag, hvor hun tager ud i bushen og hjælper de lokale med medicin og behandling. Verah har derudover en lille klinik på Mbamba, hvor vi også skal hjælpe til. Verahs projekt bliver støttet økonomisk af Mission Afrika og vi volontører støtter hende også ved at købe medicin.
Verah virker til at være et utroligt omsorgsfuldt menneske og hun har adopteret tre små drenge fra en kvinde som var sindslidende. Den ene af drengene døde desværre som spæd. Hun har store forventninger til drengene (1+2år), som hun har døbt Moses og Martin Luther.
Efterfølgende mødtes vi med inspektøren for Fulani Centret. Fulanere er et muslimsk nomadefolk som vandre efter deres kvæg i store dele af Nigeria. Nogle fulanere vælger at konvertere til kristendommen, hvorved de bliver udstødte og risikere at blive slået ihjel. På Mbamba er der derfor bygget boliger og etableret en lille skole med 7 elever til dem. Her skal vi undervise i sundhed, forebyggelse og hygiejne i 2 x en time hver uge.
Fulanerne taler deres eget stammesprog, så vores undervisning skal først oversættes til hausa og derefter til fulani (på den måde får de kendskab til både engelsk og hausa).
Det er planen, at vi også skal undervise på præsteskolen og kvindeskolen, men pga. eksamener er der pause i undervisningen i en måned. Vi risikerer, at undervisningen også er aflyst i april pga. præsidentvalget, men vi krydser fingre for at skolerne forbliver åbne.
Vi har haft Teammøde med Alex og Barken og lagt program for de første 2 uger.
Vi skal have teammøde hver uge, hvor vores arbejde og fritid planlægges (vores team er kun Tabita og jeg).
Mandag til fredag i uge 7 + 8 skal vi bo i Numan, hvor vi skal bo i gæstehuset og hjælpe på lægeklinikken.
I weekenden skal vi være på Mbamba og søndag tager vi med Verah i bushen.
I uge 9 begynder vi undervisningen i Fulani Centret og vi begynder på forberedelsen af undervisningen til præsteskolen og kvindeskolen.
Vi er blevet modtaget med åbne arme og vi føler os meget velkomne.
Tabita og jeg glæder os til at komme igang med arbejdet og mødet med den enkelte nigerianer.
Det var alt for denne gang...
Har I lyst at læse mere om Nigeria-eventyret kan I finde mine med-volontørers blogs via Mission Afrikas hjemmeside:
Tabita Søe, Camilla Nørlund, Sophie Søe, Marianne Knudsen, Rebekka Rasmussen, Kasper Neesgaard, Simon Bang, Sissel Nielsen, Tine Mohrsen.
Tabita og jeg glæder os til at komme igang med arbejdet og mødet med den enkelte nigerianer.
Det var alt for denne gang...
Har I lyst at læse mere om Nigeria-eventyret kan I finde mine med-volontørers blogs via Mission Afrikas hjemmeside:
Tabita Søe, Camilla Nørlund, Sophie Søe, Marianne Knudsen, Rebekka Rasmussen, Kasper Neesgaard, Simon Bang, Sissel Nielsen, Tine Mohrsen.
Hvor er det altså spændende at læse om jeres tur, jeg sidder helt og lever mig ind i det :-) hvor er det fedt det i oplever og samtidig meget grænseoverskridende. Det bliver da også spændende at komme med ud i buschen og kunne bruge jeres talenter :-) glæder mig til at læse mere, i må fortsat have det godt og passe på jer selv
SvarSletknus janni